Søllerød Fiskepark, Langkæret
Langkæret er formentlig Danmarks ældste og smukkeste fiskesø. Med sin beliggenhed i det smukke, kuperede Nordsjælland ved Søllerød Naturpark fremtræder søen som en perle i landskabet, der er præget af istidens moræner med mange dødishuller. I den nordøstlige del af Langkæret når vanddybden ca. 6 m.
Søen ligger ved vandskellet nord for Mølleåen og er uden tilløb – vandet kommer fra undersøiske kilder i brinken mod nord, der får deres vand fra de tilstødende marker.
Langkæret er en perle af en sø, der med sin overflade på ca. 20.000 m² og sine bredder, i alt ca. 1.000 m, er velegnet for fiskeri.
Den sparsomme vegetation langs bredderne giver optimale forhold for fluefiskeri.. Hold dog øje med hestene.
Området er samtidig ideelt for familieudflugter med mulighed for at spise medbragt mad i smukke omgivelser.
Regelmæssig udsætning af ørreder
Der udsættes regelmæssigt fisk i forhold til salget af fiskekort, fortrinsvis steelheads på 1-2 kg. Asnæs Fiskeopdræt er hovedleverandør, www.steelhead.dk
|